Auktionsregler og Vilkår

Læs nøje vore Auktionsregler og Vilkår, idet disse danner grundlag for køb via Retrade.

1. Registrering
For at kunne handle via Retrade skal du være registreret. Dette er for at opnå højest mulige sikkerhed omkring betaling og afhentning. Registreringen er gratis og uden forpligtelser for dig. Oplysningerne lagres på en sikker måde og er ikke tilgængelige for uvedkommende. Så snart du har læst betingelserne, accepteret dem og registreret dig, vil du kunne lægge bud på produkter til salg via Retrade. Husk dit password og gem dette på et sikkert sted, således at misbrug undgås. Dette er en sikkerhedsfunktion for dig og skal indtastes hver gang du ønsker at benytte Retrade. Du bestemmer selv brugernavn og password når du registrerer dig.

2. Indgivelse af bud
Det er kun myndige personer som er fyldt 18 år som kan handle via Retrade. Indgivne bud er bindende. Falsk budgivning eller ordreindlæggelse, forsøg på svindel, dokumentforfalskning og anden kriminel aktivitet vil blive retsligt forfulgt.

3. Auktionsregler

a) Bindende bud
Alle bud er juridisk bindende for budgiver.

c) Lukning af auktioner
Retrade forbeholder sig retten til midlertidigt at lukke for salg på givne tidspunkter.

d) Udelukkelse af useriøse brugere
Retrade forbeholder sig retten til at udelukke useriøse brugere, slette auktioner og slette bud.

e) Betaling
Produkter købt hos Retrade betales med faktura. Når en auktion er afsluttet og dit vinderbud registreret, vil du modtage en bekræftelse fra Retrade pr. e-mail. Endvidere vil du få en faktura fra Lindorff. Såfremt du ikke betaler indenfor den angivne betalingsfrist på 10 dage, da anses dette som mislighold af aftalen i henhold til Retrades vilkår, og handlen vil blive hævet uden varsel. Denne hævning af handlen medfører dog stadig at du er pligtig at betale kommision for at dække de omkostninger der foreligger ved en normal handel, dog minimum 500 kr og maksimum 25 000 kr. Kommisionen er angivet for den enkelte auktion. Alle produkter købt via Retrade skal være betalt før afhentning. Når din betaling er registrert hos Lindorff, vil Retrade sende dig en udleveringsbekræftelse.

f) Fakturapartner
Lindorff behandler hele faktureringsprocessen via udsendelse af faktura og inddrivelse af betaling herfor, samt videreformidling til sælger.

g) Fragt og afhenting
Køber og sælger aftaler selv direkte alle detaljerne omkring afhentningen af det købte produkt. Køber står selv for omkostningerne ved afhentning. Dette gælder også ved evt. annullering / ophævelse af køb. Når betalingen er registreret hos Retrade forpligter køber sig til at tage kontakt til sælger med henblik på afhentning af produktet. Fra det med sælger aftalte afhentningstidspunkt har køber risikoen for produktet og må selv sørge for forsikring eller andet for at forebygge evt. tab. Er produktet ikke afhentet indenfor 30 dage – såfremt ikke andet er aftalt med sælger inden da – anses købet for hævet og sælger står frit til at sælge produktet på ny auktion. Køber har i sådant tilfælde ingen ret til at kræve tilbagebetaling af budsum eller omkostninger.

h) Formidlingsomkostninger
Formidlingsomkostninger tilkommer til vinderbudets størrelse. Omkostningene bestemmes af en procentsats. Denne procentsatsen vises som en del av produktets information før budgivning.

i) MOMS
Alle budpriser er ekskl. moms. Denne tillægges med 25%.

j) Budsamarbejde
Det er ikke tilladt med samarbejde som begrænset konkurrence. Konstateret misbrug medfører bortvisning fra siten.

k) Mindstepris
Alle auktioner har en mindstepris. Alle bud som gives efter auktionsstart skal være højere end mindsteprisen. Det er sælger som bestemmer mindsteprisen.

l) Auktionsstart / -slut
Alle auktioner har et starttidspunkt og sluttidspunkt. Budgivning tillades kun i dette tidsrum. Såfremt et bud modtages indenfor de sidste 10 minutter af en given auktion, da forlænges denne automatisk med yderligere 10 minutter fra det tidspunkt buddet blev modtaget. Bud der lægges i det sidste minut vil også blive registreret. Det er sælger som bestemmer auktionens start- og sluttidspunkt.

m) Budøgning
Alle auktioner har en defineret budøgning. Størrelsen af afgivet bud skal altid minimum være budøgelsen over det bud man byder over. Det er sælger som bestemmer budøgelsen.

4. Retrades rolle
Retrade optræder som formidler mellem sælger og køber. Vi har ingen juridisk ret til, eller mulighed for, at tage stilling til, eller parti for, hverken sælger eller købers rolle i en evt. tvist. Vi er dog behjælpelige med, i det omfang det er os muligt, at formidle kontakt mellem sælger og køber.

5. Ansvar
Sælger er ansvarlig for at produktet leveres i beskrevet tilstand på www.retrade.dk. Såfremt produktet afviger fra den af sælger oplyste information, er dette et forhold mellem sælger og køber. Sælger forpligter sig under disse omstændigheder til at tilbagebetale købesum samt at erlægge Retrade formidlingsomkostninger som at transaktionen var anset gennemført.

Reklamation
Produktet sælges "som beset", med basis i den tekniske information og beskrivelser i øvrigt som fremgår ved den enkelte auktion.

Såfremt der opstår en situation hvorunder køber har et legitimt krav jævnfør gældende lovgivning, så er det op til sælger at komme overens med køber om løsning af tvisten. Såfremt der findes uoverensstemmelse i produktets tilstand mellem det faktiske og det beskrevne, da er køber berettiget til at hæve handlen. Sælgeren kan da vælge at acceptere eller at komme overens med køber om prisafslag. Evt. ophævelse af handlen eller prisafslag er direkte mellem sælger og køber og således Retrade uvedkommende.